tirsdag den 8. maj 2012

Puder i landstils boligen.



Hvilke puder og tekstiler passer ind i landstilen?? Kan man have blomstrede tekstiler, eller er det for puttenuttet? Det kommer jo meget an på hvilken landstil man har i forvejen, er det industristil er det nok puderne i grov canvas og hør der passer bedst. Er vi ovre i shabbychik stil er blomster i boligen et must.Puderne på billedet herover passer lige ind i "min" stil lidt blomsterpuder i fadede grå, sorte og brune nuancer.
Jeg har fundet de to øverste foto på www.cabbagesandroses.com  Desværre er deres produkter i den temmelig dyre ende, men man kan måske være heldig at finde tilsvarende hos www.stofogstil.dk Fotoet med børneværelset er fra Stof og Stil, som også har webshop til Jer kære læsere fra Sverige og Norge. Puderne nederst som vi snart vil forhandle på vores nye netshop som er under opbygning kommer  fra www.trademarkliving.dk
Håber I alle får en rigtig dejlig dag :-)
Lene

mandag den 30. april 2012

Blomsterkrans i stuen.


Vil bare lige vise en blomsterkrea af mine egne. Fik en meget smuk buket af en af vores venner, da jeg kom hjem fra sygehuset. Lige inden buketten var ved at "takke" fik jeg redet nogen af de kønne voksblomster der var brugt til at binde buketten, så har man glæde af den lidt længere når nogen af blomsterne kan genbruges.
Jeg har været indlagt i en uges tid, men er nu hjemme igen for at komme lidt til hægterne. Jeg må intet løfte i 5 uger...det bliver SÅÅÅ kedeligt, især her i forårsmånederne hvor jeg gerne ville være i haven.
Ha en dejlig aften
Lene

lørdag den 21. april 2012

Mit besøg hos Prinsesseblomst.




Som I sikkert allerede ved har jeg en forkærlighed til blomsterbutikker der er lidt ud over det sædvanlige. Sådan en butik har jeg fundet i Hillerød. Butikken er ikke særlig stor, men den har bare den mest søde og romantiske stemning man kan tænke sig. Blomsterbutikker kan jo være lige så forskellige som ejeren der har dem, og denne butik synes jeg emmer af romantik og kreativitet.
Jeg viser Jer nogen eksempler på "prinsessebuketter" imorgen. De yndigste rokokkobuketter i douce tone i tone farver. Er i på Hillerød kanten skulle i tage og gå en smut forbi Helsingørgade 15. Man bliver i godt humør. Jeg har altid en lille blomst eller ting med hjem når jeg har besøgt butikken. Gå ind på 










Håber I må få en dejlig weekend.
Knus Lene

mandag den 2. april 2012

Stemningsbilleder fra vores butik.





Kære Alle blogger piger og drenge.
Idag viser jeg igen lidt foto fra butikken. Jeg elsker at lave fine opstillinger i skabe, på borde og hvor jeg ellers kan finde inspiration til at gøre det lidt fint. Et rigtig godt tip er at bruge grønne planter og blomster i  opstillingerne og måske et lille fyrfadslys eller duftlys. Det gør det hele lidt ere levende,men kun hvis det ellers kan stå et sted uden  at futte noget af.
Sov sødt alle sammen.
Knus Lene

lørdag den 24. marts 2012

Billeder fra butikken.






Husk vi holder åbent imorgen søndag den 25 marts kl. 12.00 til kl. 16.00
Åbningstiderne i påsken kan du se her på bloggen i næste uge. Vi holder ekstra åbent så tjek lige her på siden, hvis I har lyst til en tur ud i det grønne :-)
Go`lørdag
Lene

torsdag den 15. marts 2012

A corner in our livingroom

I får lige et lille udpluk af vores nyeste møbel til stuen. Et gammelt skab, som er så fint og delikat, at det kan undre mig, jeg ikke har taget det hjem noget før. Det har nemlig stået på min fyldte i lager i små 3 år :o)

Nu er det snart weekend og vejret viser lidt blandet vejr med både sol og regn. Så benyt eventuelt en lille regnvejrsstund til, at komme og besøge mig i gårdbutikken i Frederiksværk - 20min. fra Hillerød :)

Knus Lene

lørdag den 3. marts 2012

Tørrede roser

For noget tid siden hang min mand en gammel stige op i loftet, ude i vores køkken. Den giver sådan et rustikt look og er perfekt til at tørre roser med :)

Butikken har iøvrigt åben imorgen, hvor jeg vil gå og gøre forårsklar. Jeg håber på at se jer :)

Vh.
Lene